Vi har i NemByg arbejdet målrettet med vores lærlinge og styrkelsen af sammenholdet i lærlinge gruppen. Derfor har vi i løbet af 2019 samlet alle vores lærlinge til flere forskellige arrangementer, som har indeholdt lige dele af socialt sammenvær og samtidig har haft fokus på læring, i forhold til de materialer, værktøj og sikkerhedsudstyr, som vores lærlinge anvender i deres dagligdag. 

”Tanken bag oprettelsen af gruppen, var fra starten at vi skulle styrke sammenholdet og give vores lærlinge en følelse af at de var en del af en virksomhed som gerne vil dem, og at de er værdifulde for vores organisation” siger Karsten Larsen

Oliver Kaasing, der er sidste års lærling i NemByg, siger om det målrettede arbejde med gruppen ”Det har været nogle fede oplevelser, vi har set meget og lært meget. Vores sammenhold er klart blevet styrket på det sociale plan. Det er fedt at mødes med de andre uden for arbejde, så kender vi hinanden bedre når vi mødes på arbejde ” 

Årets sidste arrangement bød på race med fjernstyret biler og efterfølgende spisning på den lokale Homerun- sportsbar, på Posthuset i Esbjerg. 

 

« Gå tilbage