SuperBrugsen Tjæreborg, er placeret i Esbjerg Kommunes 4. største by, med et indbyggertal på ca. 3000 beboer. 

”SuperBrugsen danner i dagligdagen rammerne om indkøbene for byens borgere. Tjæreborg er en by i udvikling, hvorfor en til- og ombygning af SuperBrugsen, var en nødvendighed for at kunne imødekomme kundernes behov” - udtaler Brugsuddeler, Susanne Høj. 

Med en til- og ombygning af SuperBrugsen bliver det samlede areal på 1600 m2. Tilbygningen til SuperBrugsen består af nyt lager, med adgang til nyetableret varegård, som skal gøre den daglige transport af de mange dagligvarer, nemmere for personalet og dermed skabe et bedre arbejdsmiljø. Herudover etableres der en ny slagterafdeling, med den nyeste teknologi indenfor maskiner til fremstilling af div. kødtyper, varme retter osv. Den nye slagterafdeling er udført med klinker fra gulv til loft, i produktionsområdet. Herudover er der pålagt et slidstærkt gulv, som både er skridsikkert og nemt at rengøre.

I den eksisterende bygning opsættes nyt inventar, nyt gulv og nye lofter. Alle vægge er spartlet og malet, så de fremstår med en ensartede overflade. Der er etableret nyt kundetoilet, personalerum med tilhørende personaletoilet. Herudover etableret et nyt uddelerkontor, som skaber et godt arbejdsmiljø for det administrative arbejde. Udvendigt fremstår den nye tilbygning med opmuret facade, der matcher den eksisterende bygning, i gule tegl. Taget er udført som liste-tagdækning. 

Brugsuddeler Susanne Høj siger om byggeprocessen: "I løbet af hele byggeprocessen har der fra NemBygs side, været stor vilje til at gennemføre byggeprocessen med respekt for de udfordringer hverdagen i en dagvarebutik byder på. Hver morgen har Rene stået her kl. 07.00, og sammen har han og jeg lavet en plan for dagens forløb og arbejde. Det har givet en gennemsigtighed i hele forløbet, som har sikret tryghed for mit personale og jeg. Vi har haft som mål at vi skulle opretholde vores service, rene butik og kundetilfredshed, trods byggeriet. Det har vi kunne gøre i samarbejde med NemByg, fordi der fra deres side er blevet udvist stor fleksibilitet, vilje og ikke mindst et fantastisk samarbejde"

 

 

 

 

« Gå tilbage