NemByg Cycling på klubtur i Holland og Belgien

I sidste uge var et hold på tolv ryttere fra NemByg Cycling på klubtur til Holland og Belgien.

 

Vi har haft nogle helt fantastiske dage, hvor vi fra onsdag til fredag har cyklet på mestrenes asfalt i Holland og Belgien.

På mestrenes asfalt betyder vi har cyklet på de samme veje og ruter, som de professionelle i de store forårsklassiker Amstel Gold Race og Flesche Wallone, fortæller holdkaptajn Lars Bülow.

 

Vi boede i Valkenburg, som er en kendt cykel by hvor forårsklassikeren Amstel Gold Race har mål på toppen af stigningen Cauberg.

Amstel Gold Race løbet er ca. 260 km, så onsdag kørte vi første del og fredag anden del af ruten. På ruten kørte vi på grænsen til tre lande, nemlig der hvor Holland, Tyskland og Belgien støder op til hinanden, så det var en oplevelse i sig selv.

 

Torsdag tog vi en smut over grænsen til Belgien. Vi skulle cykle en del af Fleche Wallone ruten som har mål på Mur de Huy, som er en klassisk men også hård stigning med en stigningsprocent på op til 20%.

Vi havde igen en super cykeltur på de belgiske veje og alle kom godt med rundt og op over Muren i Huy.

 

Vejret var lunefuldt med både høj sol og varme, men også dage med hurtigt omskifteligt vejr med regn og kraftige skybrud. Vejret er ingen herrer over, så det tog ikke humøret fra os tilføjer Lars Bülow.

 

Trods de mange timer på cyklen, var der også tid til aftercycling – hvilket prioriteres højt.

Her bliver der hygget og fortalt cykelanekdoter fra de efterhånden mange cykeltur og oplevelser holdet har haft sammen gennem de sidste ni år, som holdet har eksisteret.

Vi har været i Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland, England og nu Holland og Belgien, tilføjer Lars Bülow.

 

NemByg Cycling er et lokalt firma netværkshold, stiftet i 2015 omkring entreprenørselskabet NemByg A/S. Holdet har cirka 35 aktive ryttere og træner fast to gange om ugen. Holdet består af medarbejdere, kunder, leverandører og venner.

På turen deltog (fra venstre):

Claus Pedersen, Vestjylland Forsikring, Mike Skov, Lolk, Jørgen Weide, Weide Diamantværktøj, Jesper Holm Nielsen, NemByg, Mogens Espensen, NemByg, Jesper Nørby, Sydbank, Kim Schousboe, Det Faglige Hus,

Gert Kühne, NemByg, Steen Svarrer, NemByg, Lars Bülow (holdkaptajn), Anders Nielsen, NemByg.