Vi har mere end 40 års erfaring med byggeri. Vores kernekompetence er at bygge alle former for byggeri, for de professionelle, private og offentlige bygherrer.

I alle vores projekter arbejder vi systematisk med at sikre, at kvaliteten og økonomien i projekterne lever op til forventningerne. Vi er i kraft af vores dygtige medarbejdere en kompetent medspiller, og vi er handlekraftige, når det gælder den effektive beslutningsproces, som er en grundlæggende nødvendighed for optimal fremdrift i et byggeri. Vi går aldrig af vejen for komplicerede opgaver, vi er løsningsorienterede og vi finder altid vejen til de mest optimale løsninger for vores kunder.

NemByg A/S er med sin størrelse en vigtig spiller i det sociale ansvar for lokalområdet. Vi ansætter løbende tømrerlærlinge, som vi arbejder på at gøre til fremtidens håndværkere. For at skabe et godt arbejdsmiljø, og sikre at vores lærlinge har de bedste forudsætninger for at blive dygtige tømrersvende, har vi oprettet en lærlingegruppe, hvor faglig viden og sparring mellem lærlingene bliver delt og de sociale kompetencer trænes. Vi har i gennemsnittet cirka. 20 lærlinge i NemByg.

Såvel når det gælder lærlinge, som vores øvrige medarbejdere ansætter vi gerne mennesker, der er gået lidt skævt i livet og har brug for at komme tilbage på sporet. 

Hvert år støtter vi en række forskellige sportslige og velgørende formål.  Vi synes, det er vigtigt at tage socialt ansvar og udvise det samfundssind, der i vores øjne følger med, når man er en virksomhed af vores størrelse i lokalområdet.

For os er arbejdsmiljø et vigtigt fundament, når det handler om at skabe en god arbejdsplads med plads til alle, et godt samarbejde og et stærkt sammenhold. Vi arbejder derfor målrettet med vores arbejdsmiljø og gør hvert år en stor indsats i forhold til den instruktion, oplæring og uddannelse der skal til, for at alle vores medarbejdere kan arbejde sikkert og være på arbejdsmarkedet i mange år.

Vores ambition om at skabe gode oplevelser med byggeri gælder i hele processen fra bygherre til de ansatte på gulvet. Med tillid, rettighed og vilje er vi ikke i tvivl om, at vi også kan skabe en god oplevelse for dig.  

 

NemByg skaber gode oplevelser med byggeri