En gruppe velhavende jyske erhvervsfolk har købt halvdelen af den frembrusende Esbjerg-virksomhed Nembyg A/S. Det er kredsens sjette investering på kun godt et år.

Så investorerne, der er samlet omkring Esbjerg Brygge Invest, har siden de startede sådan cirka købt sig ind i en ny virksomhed hver anden måned.

Investeringen i 49 pct. af Nembyg, der på få år er vokset fra 12 til 90 medarbejdere, er gruppens hidtil største, oplyser det - uden at der sættes tal på.

Kredsen af jyske investorer omfatter en af Esbjergs mest kendte erhvervsfolk Henning G. Kruse, kendt fra Esbjerg Oilfield Services og Esvagt, Claus Tygesen, Tygesen Company, Tønder, fiskeskipper Niels Arne Hounisen, Esbjerg og Peter Kirk Larsen, der er erhvervsadvokat i Esbjerg og medejer af en perlerække af selskaber, samt formanden for messecentret i Herning Poul Sand, Poul Sand A/S, Herning og Lars G. Pedersen, Danspin A/S og Kvist Møbler. 

Læs hele artiklen her

 

NemByg har oplevet kraftig vækst de seneste fem år. Nu styrker den esbjergensiske entreprenør fundamentet ved at invitere Esbjerg Brygge Invest inden for som medejer. 

De to hidtidige ejere, Jørgen Mathiasen og Jesper Holm Nielsen, har solgt 49 pct. af aktierne i virksomheden og ejer nu ligeligt de resterende aktier. Begge fortsætter i deres nuværende stillinger i virksomheden, Jørgen Mathiasen som projektchef i entrepriseafdeingen og Jesper Holm Nielsen med samme titel i projektafdelingen.

- Vi har trods udsving i konjunkturerne og betydelig vækst formået at have en god indtjening. Nu styrker vi grundlaget for fortsat vækst og står bedre rustet, hvis vi løber ind i mere ustabile perioder, ved at tage en ekstern investor ind i virksomheden, siger Jesper Holm Nielsen.

Læs hele artiklen her

Det bliver god motion at gå i biografen fra april næste år. Fredag var der rejsegilde på byens nye biografcenter.

Esbjerg praler gerne af Danmarks længste gågade. Omkring den 1. april 2019 kan Esbjerg måske også prale af Danmarks længste biograf.

For Nordisk Film Biografer Esbjergs kommende biografcenter langs Exnersgade er hele 122 meter lang, og fredag eftermiddag var der rejsegilde på det imponerende byggeri til cirka 100 millioner kroner.

Biografen får 650 sæder, otte sale med 165 pladser i den største, indgang fra Broen Shopping, hvor man fra kiosk og billetsalg skal gå via en 17 meter lang gangbro med glassider i andensals højde over til biografsalene. Byggeopgaven har været Nem-Bygs største og mest komplicerede til dato.

Men det var en stolt 16 dage gammel administrerende direktør for NemByg A/S, Karsten Larsen, der holdt tale ved rejsegildet. Han takkede både centerchef Janni Baslund Dam, bygherren TK Development og Esbjerg Kommune for smidighed og professionalisme, og direktøren i TK Development, Robert Andersen, undskyldte beboere og andre i området for at have svinet og larmet i lang tid.

Læs hele artiklen her

Esbjerg: Velforsynet med billetter, slik, sodavand og popcorn fra billetlugen og slikudsalget i et særskilt ankomstområde i Broen Shopping går vejen for fremtidens biografgæster i Esbjerg via en 17 meter lang gangbro med store glasfacader i anden sals højde, før de står for enden af en cirka 122 meter lang gang, der forsynet i alt otte biografer.

 

Sådan bliver ankomsten til Esbjergs ny topmoderne biografcenter, og dermed er der ingen vej udenom indkøbscentret for biografgæsterne, når de fra marts næste år skal i biografen i Esbjerg.

Læs hele artiklen her

Ny administrerende direktør skal føre NemByg A/S op i en højere liga

En af Esbjerg-områdets største byggevirksomheder, NemByg A/S, har ansat en ny administrerende direktør til at videreføre de senere års betydelige vækst. Valget af faldet på Karsten Larsen, der har mange års erfaring som leverandør til byggebranchen, senest i fem år som trælastdirektør for Stark Ribe.

De to ejere, Jørgen Mathiasen og Jesper Holm Nielsen, bliver dermed frigjort til andre vigtige opgaver i NemByg A/S. 

 

Se vedhæftede pressemeddelelse. 

 

Esbjerg har i de senere år fået en entreprenørvirksomhed, der kan byge ind på de større byggeopgaver, NemByg A/S.

Det lokale marked har i mange år været domineret af større konkurrenter udefra.

Artikel fra Esbjerg Ugeavis, Vestkraft sektionen - udgivet d. 1. maj 2018

 

 

Bydelshuset Krydset blev tirsdag indviet på Stengårdsvej. Både borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Peter Sandager (direktør for Ungdomsbo) var blandt de glade talere. 

Esbjerg: Både vuggestue, børnehave, ungdomsklub, træningsrum, fysioterapeuter og såmænd også en politistation. Stengårdsvejs nye bydelshus har nærmest det hele, og tirsdag blev det indviet.

- Vi er gået fra skrot til slot. Rummene er her, og nu er det op til os at fylde dem ud, sagde en glad direktør for Ungdomsbo, Peter Sandager i sin tale.

Og efter børn og afdelingsledere havde klippet snoren, blev rummene straks taget i brug. I ungdomsklubbens rum var 13-årige Remi Ali Hansen og hans venner i fuld gang i computerhjørnet kun få minutter efter, at snoren var blevet klippet. Spillet hedder Counter Blox Roblox, og drengene regner med at få stor glæde af Krydset.

- Vi regner med at bruge huset til at have det sjovt. Vi bruger klubben næsten hver dag, så vi vil være her rigtig meget, sagde Remi.

 

Vi er gået fra skrot til slot. Rummene er her, og nu er det op til os at fylde dem ud. 

Peter Sandager, direktør for Ungdomsbo 

Krydset skal danne relationer

Remi troede også, at huset generelt vil få en betydning for området, som politikerne håber.

- Jeg tror, huset vil hjælpe. Det er ikke så meget ballade herude, som der har været, sagde Remi.

Netop det kom borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) også ind på i sin tale.

- Fælles for jer alle er, at I med jeres nye samarbejder her i Krydset er med til at skabe en ny identitet til området. Østerbyens helt nye mødested, hvor områdets beboere kan komme i kontakt med hinanden og danne nye relationer på kryds og tværs, sagde Jesper Frost Rasmussen.

Grunden til navnet "Krydset" ligger i, at huset er udformet som et kryds. Der er lavet et fælles torv i midten af de fire fløje, hvor alle kan mødes, mens man stille og roligt kan rykke fra fløj til fløj. Fra vuggestue til børnehave til ungdomsklub. Håbet er derfor, at Krydset netop vil blive et samlingspunkt for bydelen.

Bydelshuset er blevet tegnet af SAHL-arkitekterne og bygget af totalentreprenør NemByg A/S.

Læs hele artiklen her

Det bliver med fodskamler, bedre benplads, lækreste lyd og skarpere billeder, når Nordisk Film Biografer Esbjerg åbner med helt ny biograf ved Broen. Og Hardy følger selvfølgelig med.

 

Da chefen i Nordisk Film Biografer Esbjerg en dag spurgte sin chefoperatør, hvad han bedst kunne lide ved sit job, svarede Hardy Nordborg: Når der er problemer.

- Mit arbejde er her og nu, og det er jeg faktisk helt vild med. Der sidder måske 100 mennesker inde i salen og venter på, at du løser et teknisk prolem. Det er en adrenalinrus, siger Hardy Nordborg.

- Ikke at vi har mange problemer, men der var for eksempel engang i 7’eren, hvor der ikke var lyd, så jeg skruede lidt, men der var stadig ikke lyd. Der var en på lærredet, der talte, men der kom ingen lyd ud af munden på ham. Talelyden ligger i mellemtonen, så det var altså den forstærker, der styrer mellemtonen, jeg skulle skrue op for, men der er syv forstærkere ialt. Og så var der engang for tre år siden midt i Lego-filmen, hvor vi havde en kolbesprængning. Kolben er den pære, der lyser billedet op på lærredet, og den har en sprængkraft som en håndgranat, og den sprang, og så måtte jeg hurtigt skaffe et nyt kolbehus fra Belgien, fortæller Hardy ivrigt.

Han er 59 år, har været operatør i biografen på Gl. Vardevej siden 2012 og har ”Nordborgs edb-service” ved siden af og glæder sig som til juleaften til, at han skal være chefoperatør og styre teknikken i Nordisk Film Biografer Esbjergs spritnye biograf ved Broen, som borgmester Johnny Søtrup tog det første spadestik til onsdag. Eller spadestik og spadestik. Gravemaskine-grab rent faktisk.

En kulturens akse

I foråret 2019 vil der i Exnersgade stå en godt 3.000 kvadratmeter stor biograf med otte sale, i to etager og på søjler, så de 80 parkeringspladser på stedet kan reetableres efter byggeperioden.

Det er TK Development, som også byggede Broen, der er bygherre på biografen og Nem-Byg, der udfører jobbet.

I sin åbningstale kaldte Johnny Søtrup det for en mærkedag, både som symbol for udviklingen i bymidten og en mærkedag, fordi det var hans sidste spadestik som borgmester for Esbjerg Kommune.

- Med Nordisk Film Biografer Esbjerg i Exnersgade får vi et samlet kulturens akse med musikhuset og Tobakken. Der sker rigtig meget i det her område, og med biografen får vi også knyttet Østerbyen sammen med resten af byen, sagde Johnny Søtrup blandt andet.

FAKTA: 

Nordisk Film Biografer Esbjerg har i dag syv sale, men får otte i den nye biograf ved Broen. Biografen får indgang indenfor i Broen ved siden af The Burger. Nordisk Film Biografer Esbjerg har årligt 300.000 gæster. 

I Exnersgade går entreprenøren nu i gang med funderingen, som ventes færdig til april. Derpå begynder selve byggeriet over jorden, som ventes færdig til sommerferien 2018, og bagefter går indretningen af biografen og installeringen af teknikken i gang.

 

Læs hele artiklen her

Esbjerg: I dagene fra tirsdag den 29.august til lørdag den 2.september tager Nem Byg Cycling på den årlige tematur til udlandet. Denne gang går turen til Italien, hvor bjergene omkring Gardasøen skal bestiges. Det gælder blandt andet Monte Baldo og Monte Fosse.

- Der er 17 deltagere på turen, som tæller navne som holdkaptajn Lars Bülow, Jesper Nielsen fra Nem Byg, Michael Jensen, Ingeniør´ne, Claus Pedersen, Sønderjysk Forsikring, Lars Thulin, Centex, Peter Wind, Bygma og Michael Øland, Share it.

Fredag den 1. september byder programmet på konge-etapen, hvor deltagerne skal køre fem-seks stigninger, hvor den højeste går op til byen Fosse. For de skrappeste er turen på 150 kilometer og med 4000 højdemeter.

- Nem Byg Cycling er et lokalt firma- og netværkshold, stiftet i 2015 omkring entreprenørselskabet Nem Byg A/S. Holdet har omkring 35 aktive ryttere, som består af medarbejdere, kunder, leverandører og venner, oplyser Lars Bülow.

Læs hele artiklen her

I de kommende dage deltager Sonnich Nielsen på 47 og 33-årige Simon Sommer i verdens måske mest ekstreme løb på mountainbike i den norske del af Finnmarken. 

Esbjerg: Den 47-årige Sonnich Nielsen fra Store Darum og Simon Sommer på 33 fra Oksbøl har begge en fysik, som rækker langt ud over det sædvanlige. Mandag morgen satte de kursen mod Alta i det nordlige Norge for at være med i Offroad Finnmark 700, som nogle kalder for verdens mest ekstreme løb på mountainbike.

Som navnet antyder, er løbet på 700 kilometer, som skal gennemføres i ét stræk over cirka 70 timer med kun lidt søvn, idet der blot på nogle checkpunkter er indlagt to gange 4,5 timers ophold til søvn, forplejning og reparation af cyklen. Det vil med andre ord sige, at Sonnich og Simon og de andre deltagere fra en lang række lande kun får sammenlagt cirka seks timers søvn under de fysiske strabadser i den norske del af Finnmarken, hvor de skal være glade for, at deres cykler er godt affjedrede.

Læs hele artiklen her

ESBJERG: Når Nem Byg Cycling lørdag den 18. marts holder en åbnings event med start fra Ingeniør'ne i Jernbanegade 1, vil den tidligere professionelle cykelrytter Michael Skelde komme med et indlæg.

Efter sin professionelle karriere har Michael Skelde været sportsdirektør hos flere pro cykelhold og er for tiden sportsdirektør for Bjarne Riis' nye cykelhold Veloconcept Cycling. Programmet starter kl. 10.00, hvor deltagerne cykler en tur i et roligt tempo. Et hold for begyndere og let øvede cykler mellem 1 og 1,5 time, mens et hold for dem, der er i lidt bedre form, cykler 1,5 time til 2 timer.

Kl. 12.30 tænder Michael Jensen op i grillen og serverer cykelrytternes livret - kolde fadøl og pølser - samt andet godt til hals og gane. Kl. 13.00 informerer Nem Byg Cyclings holdkaptajn, Lars Bülow, om holdet, træningsture, motionsløb og årets klubtur til Gardasøen. Kl. 15.00 er der kaffe og kage, og der lægges op til en hyggelig eftermiddag med netværk over en gang pool, bordfodbold, dart eller bordtennis.

Blandt deltagerne i arrangementet kan af lokale kendisser nævnes Johnny Nim fra Det Faglige Hus, Allan Østergaard fra Viking, Holger Refslund, Dahl og Michael Jensen, Ingeniør'ne.

 

Læs hele artiklen her

Torsdag var der første spadestik på bydelshuset på Stengårdsvej, som skal rumme mange aktiviteter. 

ESBJERG: Med 3000 m2 er der plads til børnehave, vuggestue, nærpoliti, 3i1-bydelsprojektet, varmemester, ungdomsklub, træningsrum, caféområde og sundhedsrum i bydelshuset, som der var første spadestik på torsdag. Her talte blandt andre borgmester Johnny Søtrup (V), direktør for Ungdomsbo Peter Sandager samt bestyrelsesformand Claus-Peter Aanum.

- Bydelshuset skal være med til at fremme kvaliteten i området. Det bliver et naturligt mødested for de forældre, som henter og bringer til institution og klub. Og det vil være oplagt at forlænge et besøg ved at bruge husets andre muligheder. Under et og samme tag skabes der nogle naturlige mødepunkter og muligheder for aktiviteter. Det bliver kort sagt nemmere for beboerne i området at komme i kontakt med hinanden og få knyttet bånd på kryds og tværs, siger Johnny Søtrup blandt andet.

Direktøren i Ungdomsbo, Peter Sandager, håber, at bydelen får stor gavn af det nye hus.

- Spadestikket i dag er også starten på et stykke renoveringsarbejde, der størrelsesmæssigt ikke er set før i Esbjerg. Kodeordet for alt, vi har sat i gang, er aktivitet, tilgængelighed og tryghed. Når vi står her om et år er bydelshuset indflytningsklar. Om tre år er samtlige gård-rum forvandlet til beboernes egne oaser. 90 lejemål får egen elevator og Ungdomsbos medarbejdere kan fremover slippe for den tunge affaldshåndtering i kældrene, sagde Peter Sandager blandt andet.

Læs hele artiklen her

ESBJERG: Nem Byg Cycling er netop vendt hjem fra Alperne, hvor 17 ryttere fra holdet har fået testet den oparbejdede form gennem mange træningsture på bl.a. Alpe d´Huez.

Holdet boede i byen Bourg d´Oisans lige for foden af Alpe d´Huez på et rigtigt hyggeligt familiehotel.

Gennem de tre dage blev der kørt etaper på flere legendariske Tour de France bjerge, og de hele kulminerede fredag i sidste uge med kongeetapen på La Marmotte ruten: 175 km og over 4000 højdemeter.

Alle på holdet gennemførte etapen, som gik hen over fire store bjergpas Col du Glandon, Col du Croix de Fer, Col du Telegraphe og Col du Galibier i 2642 meters højde.

- Det var en ganske imponerende præstation, da flere fra holdet først er begyndt at cykle i år, fortæller holdkaptajn Lars Bülow fra Nem Byg Cycling.

Blandt deltagerne var malermester Sven Klinkert , Claus Pedersen , Sønderjysk Forsikring, Ivan Lilleøre-Nielsen Jobcenter Esbjerg, Michael Jensen , Ingeniør´ne, og "holdejer" Jesper Holm Nielsen , Nem Byg Cycling.

Foruden en storslået oplevelse på cyklen, var der også plads til teamhygge mellem etaperne. penni 

 

Læs hele artiklen her

Med 3000 m2 er der plads til børnehave, vuggestue, nærpoliti, 3i1-bydelsprojektet, varmemester, ungdomsklub, træningsrum, caféområde og sundhedsrum i bydelshus. 

ESBJERG: Den gamle daginstitution er blevet væltet i starten af august og spaden er klar til at blive sat i jorden. Der mangler kun lige den sidste underskrift fra politikerne, så går håndværkerne i gang med at opføre Stengårdsvejs nye bydelshus.

Med sit karakteristiske kryds bliver bydelshuset helt unikt og håbet er, at huset bliver områdets nye samlingspunkt.

- Vi er så klar til at gå i gang med det her hus. Det er spændende, og vi håber, at det bliver hele bydelens hus. De får et godt mødested, hvor vi med de forskellige aktører i huset har sørget for liv i løbet af hele dagen, forklarer Peter Sandager, direktør for Ungdomsbo.

I dagtimerne vil vuggestue og børnehave Tusindfryd og Ringgården skabe liv i to af krydsets arme.

- Jeg har lovet dem Esbjergs bedste vugge- og børnehave, og det vil vi gøre vores til, for at det lykkes, siger Peter Sandager.

Herudover er der plads til nærpolitiet, boligforeningens varmemester får kontor, områdets unge får ungdomsklub, der bliver træningsfaciliteter. Hvor der blandt andet fra kvindeomklædningsrummet vil være direkte udgang til et privat træningslokale kun for kvinder. Der er mange kvindelige beboere, der har et meget privat syn på idrætsudøvelse og omklædning. Nu får de unikke muligheder for at få en nemmere adgang til mere diskret motion og et mere aktivt liv. Det er ikke bare godt for de nye aktive, men også for kommunens pengekasse i den sidste ende. Der vil blive caféområde og et sundhedsrum med fysioterapeut. Ligesom 3i1-bydelsprojektet får lokaler i huset, der også vil have mødelokaler.

- Vi har haft en masse brugerinddragelse i processen, så det her skulle gerne blive beboernes, de unges og børnenes hus og opfylde deres forskellige behov, forklarer Peter Sandager.

Nem Byg, der har vundet totalentreprisen, er klar til at rykke ind og lave byggepladskontor indenfor de næste 14 dage.

- Vi glæder os til at komme i gang med det her hus. Vi regner med at beskæftige 20-25 mand frem til ultimo 2017, hvor vi skal aflevere huset, forklarer direktør Jørgen Mathiasen.

 

Læs hele artiklen her

Det var ikke kun løberne, der havde gode ben. Der var også gode ben og pølser på grillen. 

ESBJERG: Fagligt Fælles Forbund deltog i Vestkystløbet for blot anden gang, men i forhold til sidste år var deltagerantallet fordoblet fra 25 til omkring 50.

- Vestkystløbet er et fantastisk godt arrangement, som trækker i tusindvis af deltagere på tværs af arbejdspladser, foreninger og organisationer, men for mig er netop fællesskabet efter løbet det allervigtigste. Det er naturligvis lidt ærgerligt og skuffende, at deltagerantallet var faldet betydeligt, men jeg er overvist om, at folkefesten nok skal komme til at fejre sit 50-års jubilæum.

Sådan sagde formanden for 3F Transport i Esbjerg, den 44-årige Henning Overgaard , som ikke selv deltog i løbet, men som hyggede sig med alle de andre fra 3F på deres stand i Gryden.

Ikke langt fra 3F's stand hilste vi på medejer i Nem Byg, den 47-årige Jesper Nielsen , som bestræber sig på at gøre firmaet kendt via godt fagligt arbejde og gennem sportslige aktiviteter og socialt samvær som for eksempel Vestkystløbet, hvor firmaet havde omkring 45 med enten i selve løbet eller til samværet bagefter.

Løb for børn

Jesper Nielsen har startet Nem Byg Cycling, og firmaet er sponsor for både Ribe-Esbjerg HH og for Team Esbjerg samt Stafet for Livet.

På pladsen gik Claus Berg rundt og uddelte løbesedler for EnergiLøbet den 27. august i Esbjerg. EnergiLøbet byder bl.a. på et børne-maraton på 2,5 km, hvilket Jesper Nielsen syntes, Vestkystløbet bør forsøge sig med næste år.

- Måske skal børnene kun løbe ca. 2 km, sagde han.

I standen hos hovedsponsoren, Sydbank, var slagtermester Peter Lind Bech i fuld gang ved grillen og serverede pølser, brød og pastasalat for holdet fra banken, som bl.a. talte Peters kone, Majbrit .

Peter kunne ikke selv være med i løbet, men får til daglig motion ved cykling, løb og svømning og har bl.a. deltaget i Lillebælt Halvmaraton.

Også på scenen i Gryden var banken repræsenteret ved sit eget orkester med bl.a. områdedirektør Brian Knudsen .

Erhvervsdirektør Allan Lorentsen skulle have været starter på den lange rute, men overlod at fyre pistolen af til privatdirektør Lisa Gildenpfenning , så han selv kunne koncentrere sig om at løbe.

62-årige Tommy Noer fra byrådet repræsenterede Rybners, men var meget skuffet over, at nye restriktioner fra offentlige myndigheder (besparelser) havde amputeret holdet fra Rybners.

Der var ingen elever, ægtefæller og børn med på holdet, og de havde heller ikke nogen stand at være i. Derfor hyggede Tommy Noer sig hos Nem Byg, hvor hans datter Jeanette arbejder.

 

Læs hele artiklen om året vestkystløb her

Januar 2016 - Børsen

Nem Byg A/S er blandt de 1449 danske virksomheder, som Børsen i 205 har udnævnt til Gazellevirksomheder. 

Det er 2. gang Nem Byg A/S modtager denne pris.

18. november 2015 - Jyske Vestkysten

Nem Byg A/S modtager den 18. november 2015 Initiativpris fra Frøs Herredes Sparekasse. Læs mere om begrundelsen for modtagelsen i artiklen fra Jyske Vestkysten. 

Tak til Frøs Herredes Sparekasse fordi I tror på os.

14. januar 2015 - Jyske Vestkysten

Det er med stor forundring og sommerfugle i maven på eleverne, når dørene i dag åbner til den nye hovedbygning på VITA Skolen.

Nem Byg har netop afleveret denne totalentreprise, der danner rammerne om en moderne skoles nye hovedindgang og knudepunkt. 

 

15. oktober 2014 - Jyske Vestkysten

Med daglig gang på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, er det nærliggende for de ansatte i Nem Byg at gennemføre et hjerte starter kursus. Nem Bygs ansatte bliver på kurset klædt på, til at kunne yde livredende førstehjælp. 

Tak for nyttig og god information - vi passer på hinanden!

August 2014

Nem Byg A/S er blandt de 1000 mest værdiskabende virksomheder i Danmark, og deltager i konkurrencen om at blive Danmarks - og måske verdens bedste vækstskaber.

 

Juni 2014 - Jyske Vestkysten

Eleverne på nu Esbjergs største kommunale skole blev; traditionen tro, budt på røde pølser og sodavand da VITA Skolen endelig kunne fejre rejsegilde.

20. maj 2014 - Jyske Vestkysten

Viking life-Saving Equipment A/S bygger nyt og bemærkelsesværdigt højlager i Sædding i Esbjerg. Nem Byg skal stå for opførelsen af højlageret.

Marts 2014 - Dansk Beskæftigelsesråd

Nem Byg A/S er indstillet til årets rummelige virksomhed 2014.

Med indstillingen følger en anerkendelse af, at arbejdspladsen tager et socialt ansvar og udviser rummelighed inden for et eller flere områder...

 

Januar 2014 - Børsen

Nem Byg A/S er blandt de 1513 danske virksomheder, som Børsen i 2014 har udnævnt til Gazellevirksomheder.

 

29. august 2013 - Jyske Vestkysten

Nem Byg er på vej frem med solid vækst på dagsordenen. Læs interviewet og få lidt mere indsigt de to ejere af Nem Byg Tjæreborg A/S.

Juni 2013 - Jyske Vestkysten

Første spadestik i gangsættes af Borgmester Johnny Søtrup og Bestyrelsesformand for Arbejdernes Bolig forening Poul Erik Hansen. Nem Byg skal for Arbejdernes Boligforeningen opføre 20 boliger med henblik på de modne lejere. 

Arbejdet udføres i hovedentreprise og skal stå færdigt til sommeren 2014.

27. september 2006 - Jyske Vestkysten

Jørgen Mathiasen overtager NEM Huse efter sin far, Niels Erik Mathiasen. Niels Erik Mathiasen der igennem små 30 år har drevet tømrer-/snedkervirksomheden er nu klar til overdrage virksomheden til næste generation. Jørgen Mathiasen har planer om, at øge både mandskabsstaben og omsætningen.

1. oktober 2002 - Jyske Vestkysten

NEM-Huse har 25 års jubilæum.